Solbriller med glidende overgang
Solbriller er er briller, hvor glassene er farvet mørke. Plastikglas kan farves i mange forskellige farver. Den mest almindelig solbrillefarve er brun. Den brune farve giver en god kontrast. En anden mulighed ville være grå. Den grå har den fordel, at den er farveneutral, da alle farver reduceres lige meget.
Polariserende glas giver ekstra sikkerhed
Polariserende brilleglas er solbriller med en dobbeltfunktion. Udover at reducere lyset, fjerner de også genskin fra glatte overflader som glas, metal, vand, is, osv. Når solen står lavt kan genskin næsten skabe en mur af lys, så man ikke kan se klart. I billederne nedenfor er effekten af polariserende glas gjort ekstra tydelig.
Vigtigt for trafiksikkerheden
Du kender sikkert til situationen, hvor genskin i trafikken kan fører til farlige situationer. En let regnvåd vej giver så meget genskin, at en modkørende bil er næsten usynlig. Med den polariserende brille betyder det reducerede genskin meget for trafiksikkerheden.

For briller kommer polarisering altid i solbriller. Du kan altså ikke bruge brillerne til kørsel om aftenen. Vi anbefaler solbriller i brun farve, fordi det giver det bedste syn i skumringen. Vores øjne er mest sensitive for rødligt lys, som brune solbriller lader slippe ret meget igennem af. Et par grå solbriller vil give langt mindre rødt lys og derfor have mindre anvendelse i skumringen.
Begrænsninger ved polariserende filter
Filteret i polariserende briller lader kun lysbølger, der svinger vertikalt slippe igennem, se figuren nedenfor. Alle vandrette bremses af filteret. Det betyder, at de lyskilder, der i forvejen er polariserede, skal ses i en særlig retning. Det gælder LCD (og i mindre grad OLED), der udsender polariseret lys. For telefoner er polariseringen vandret, når den betragtes i højformat. I bredformat er polariseringen vandret og med polariserende briller er lyset derfor helt væk.

På et LCD TV er det omvendt. Her kan man se billedet, men det forsvinder, hvis man ser det på i højformat. Et 3D TV udsender både vandret og lodret polariseret lys. De tilhørende briller har polarisering i hver sin retning, så højre og venstre øje har hvert sit billede.
Særlige instrumenter i både og fly kan udsende polariserende lys i “forkert” retning, så man med polariserende briller har sort skærm. Husk altid at kontrollere om brillerne virker med de apparater du bruger. Heldigvis er der ingen problemer med lyskryds og trafiksignaler. Bruger du en mobilen med LCD skærm til at navigere med i trafikken, skal du huske, at holde den på højkant, da skærmen er sort i bredformat. Med OLED er der ikke problemer.